Meget tyder på at 2024 bliver et år med markante forandringer, når det kommer til målretning og effektmåling af online kampagner, særligt ved programmatisk indkøb.
Så her kommer en indflyvning på de forskellig data-tiltag i markedet, og vores bud på fremtidens cookieløse verden.
Dette skal ses som en forsimplet forklaring på nogle af de tiltag der er i spil, og ikke et endeligt facit.
For aktuel information henviser vi til teknologiernes egen dokumentation.
Hvad sker der?
I udgangen af 2024 bliver alle 3. parts cookies blokeret fra Google Chrome Browseren.
På samme måde som 3. parts cookies har været blokeret i Safari i en årrække, så er dette altså det endelig nålestød til 3. parts cookies.
Kort opfrisker på 3. parts cookies
En cookie der sættes på en bruger, og som følger/gemmer brugerens adfærd på tværs af sites, også kaldet ”Cross Site Tracking”.
Dette har været hele grundlaget for programmatisk indkøb i mange år, at man kan målrette brugere på baggrund af deres adfærd på nettet på tværs af sites, og derefter måle effekten af indkøbet.
Eksempel på klassisk målretning og effektmåling m. 3. parts cookies
Bruger besøger Elgiganten.dk, og er i målgruppen for opvaskemaskiner → Brugeren besøger efterfølgende EB.dk, og får nu vist annonce fra Elgiganten med en opvaskemaskine.
Brugeren klikker på banneret med opvaskemaskinen på EB.dk → Brugeren køber produktet på Elgigantens hjemmeside → Konverteringen attribueres til annoncen på EB.dk
1. parts cookies består
Altså mediers egen data, det vi ved om brugerens adfærd på vores sites, og som vi ikke deler med 3. parter.
Indkøberen kan stadig målrette vores 1. parts data, men alene på vores site. Brugernes adfærd på vores sites kan i denne forbindelse ikke benyttes til indkøb eller effektmåling på andre sites.
Hvad gør man så i fremtiden?
Forskellig tiltag er i spil, men meget tyder på at fremtidens målretning og effektmåling kommer til at bygge på tre søljer:
- 1. Parts Cookies: Direkte samarbejde med udvalgte teknologier og indkøbere – Vi deler vores egen data, og sørger for at den kun kan benyttes på vores medier.
- Privacy Sandbox: Såkaldt ”On-device processing”, hvor auktionen sker i selve browseren på baggrund af anonymiseret information gemt på ens device – Understøtter målrettet indkøb på tværs af sites, uden cookies.
- Advanceret modellering: Robotterne hjælper systemerne med meget kvalificeret ”gæt”, særligt anvendeligt ift. konvertering- og effektmåling.
Hvad gør vi hos os i dag?
Vi er i fuld sving med at teste flere tiltag:
- 1. Parts Cookies: Her står vi særdeles stærkt i markedet med Relevance, der giver adgang til en række målgrupper, kontekst og brand safety.
- Privacy Sandbox: Testes i øjeblikket via. vores Ad Server, Google Ad Manager, på en lille procentdel af trafikken, nærmere bestemt tester vi Topics og Protected Audience API (læs mere nedenstående).
- Advanceret modellering: Her følger vi forskellige tiltag fra annonceteknologierne, og er desuden i dialog med indkøbssiden og bureauer.
Hvad hvis jeg ikke forstår en pind af alt dette?
Så er du bestemt ikke alene! Der er stadig meget uvished om fremtidens cookieløse indkøb, men de nye tiltag viser lovende takter.
Vi står på Ekstra Bladet og Bold stærkt med vores 1. parts data, og der er generel stor tiltro til at Google, og andre store spillere, implementerer holdbare og skalerbare løsninger – Det er trods alt i deres interesse, at annonceindkøbet fortsat giver påviselig effekt!
Ekstra læsestof om Privacy Sandbox
Privacy Sandbox skal ses som Google’s bud på måder at erstatte indkøbet m. 3. parts cookies. Altså målretning af brugere på tværs af sites, men blot uden cookies.
Der er foreløbigt to primære tiltag i spil:
- Topics: Overordnet IAB kategorier, der gemmes på brugeres device i browseren.
https://blog.rtbhouse.com/everything-you-need-to-know-about-google-topics-api/ - Protected Audience API (PAAPI): Retargeting af brugere (a la eksemplet med Elgiganten), blot uden cookies, alt sker i browseren på brugerens device. https://blog.rtbhouse.com/your-guide-to-protected-audience-api/
Mere information om Privacy Sandbox kan findes her: https://developers.google.com/privacy-sandbox/overview